Familiefest på Rubjerglejren
”Holder du festen – har vi rammen for gæsten”, sådan kunne et slogan for Rubjerglejren lyde.
Rubjerglejren er det helt ideelle sted for afholdelse af familiefester, lige fra fødselsdag, bryllup til sølvbryllup og guldbryllup.
Rubjerglejrens store spisesal og pejsestue kan omdannes til et stort rum, hvor der kan dækkes op til ca. 100 personer. Fra spisesalen er der udsigt til 1. klitrække.
Lejrens 'normale' spisesal rummer 10 borde med målene 80*190 cm - hertil 60 ophængte stole. Som tillæg findes der 7 sammenklappede borde med målene 70*180 cm - her findes ca. 50 plastikstole. Til et evt. gave- eller serveringsbord findes 3 små borde med målene 72*72 cm.
Spisesal og pejsestuen har en bredde på 5,15 m. Spisesalen har en længde på 10 m og pejsestuen er 12 m lang.
Holder du fest, er du selvfølgelig velkommen til at benytte soverummene til overnatning for dine gæster.